

Godt samarbejde mellem alle involverede parter gennem hele byggeriets livscyklus er altafgørende for det endelige resultat. For at opnå et optimalt samarbejde mellem alle involverede projektdeltagere, kræver det effektiv kommunikation og koordinering gennem alle projektets faser – fra idé og projektering til udførelse samt drift- og vedligehold. Dokumenthåndtering indebærer anvendelsen af værktøjer, processer og metoder til effektivt at administrere projektdokumenter og sikre deres tilgængelighed, sikkerhed og sporbarhed.
RIB’s løsninger, som er udviklet specifikt til byggebranchen, kan understøtte alle faser i dit byggeprojekt.
RIB Projekt er en cloud-baseret dokumenthåndteringsløsning, der skaber struktureret og organiseret deling af filer, modeller og dokumenter mellem alle projektets interessenter. Det er nemt for alle projektdeltagere at samarbejde og kommunikere på tværs af forskellige lokationer og enheder, hvilket er med til at minimere ændringer og dyrt ekstraarbejde i projektet. Giv dine projektteams mulighed for at arbejde effektivt med filer og dokumenter, og håndtere vigtig dokumentation i byggeprojektet. RIB Projekt sikrer ensartede arbejdsgange og gør det muligt trygt at dele information på tværs af projektet, hvor data er lagret sikkert i et NATO-certificeret cloud-miljø.
RIB Connex er udviklet til at forbedre samarbejde, koordinering og kommunikation mellem projektdeltagere i hele projektets livscyklus. RIB Connex understøtter en lang række BIM-formater, som gør det muligt for projektdeltagere at koordinere design og bygbarhed på én centraliseret platform. RIB Connex er bygget på moderne teknologi, blandt andet konfigurererbare workflows, der sikrer at projektet følger planen og at alle ændringer, der påvirker tid, budget og kvalitet er fuldt dokumenteret.
RIB Capture er et fleksibelt registreringsværktøj, der understøtter byggeriets kvalitets- og arbejdsmiljøprocesser. Når projektet er sat op på kontoret, kan registreringer nemt foretages direkte fra mobilen eller tablet – online eller offline – via app’en på byggepladsen. Værktøjet hjælper med at styre og dokumentere kvaliteten af det arbejde, der udføres og styrker samtidigt samarbejdet mellem projektets aktører. Minimér fejl på byggepladsen med digital kvalitetssikring, øg kvaliteten af dokumentation og saml registreringer, fotodokumentation, GPS-koordinater, placering på plantegninger og beskrivelser i én integreret arbejdsproces.
Med RIB Udbud forenkles hele udbud- og tilbudsprocessen gennem én centraliseret digital udbudsplatform, der fremmer tæt samarbejde og sikrer enkel håndtering af udbud i alle faser. Udbudsmaterialet distribueres målrettet direkte til tilbudsgiverne og tilbud afgives digitalt via RIB’s udbudsplatform, hvilket sparer både tid og ressourcer. Med RIB Udbud får du fuld dokumentation, da alle handlinger, filer og ændringer logges automatisk, hvilket giver sikkerhed for både udbuds- og tilbudsgiver. Tilbud kan ikke afleveres uden at alle afleveringskrav er opfyldt, hvilket sikrer høj kvalitet.