Hvorfor vælge RIB Connex til projektstyring af dit byggeri?
RIB Connex er software, der er skabt til projetkstyring af byggeprojekter. Det er ikke en løsning, der er blevet tilpasset som software til byggeri, men derimod et målrettet og dedikeret værktøj til byggeprojekter. Et digitalt værktøj fra RIB Software, der sikrer synlighed i realtid. På den måde kan alle parter bedre navigere i konstante ændringer i dine byggeprojekter.
Optimér samarbejdet
Opnå bedre samarbejde og del projektinformation effektivt uanset lokation, rolle eller fase.
Reducér risici
Spor alle projektændringer og følg de afledte konsekvenser for at forhindre ekstraarbejde, forsinkelser og budgetoverskridelser.
Øg forudsigeligheden
Få værdifuld indsigt i dit projekt med interaktive dashboards, identificér kritiske problemer, og træf datadrevne beslutninger.
Konfigurér, så det passer til kravene
Tilpas workflows og tjeklister, så de understøtter dit projekts behov eller virksomhedens standarder.
Nedbryd software-siloer
Brug åbne API’er til at importere eller eksportere data eller integrer med tredjepartsapplikationer for at sikre fremtiden af dine data.
Features og funktionalitet i RIB Connex
Processtyring
Konfigurerbare workflows sikrer, at du kan holde styr på alle byggeprocesser og opfylde behovene i projektet og virksomhedens standarder. Digitale og forbundne workflows hjælper med at dokumentere alle vigtige ændringer og beslutninger i projektet. Der er en række foruddefinerede workflows, men du kan også nemt lave dine egne, så de understøtter netop dine behov.
2D, 3D og BIM
Den interaktive BIM-viewer giver alle projektets parter nem adgang til 2D-tegninger og 3D-modeller overalt. Den er fuldt integreret med workflows og opgavestyring og kan bruges på alle enheder. BIM-vieweren letter granskning af projektet, tilsyn af bygbarhed og designkoordinering forbedres. Du kan også strømline registreringer og standardisere indsamling data på byggepladsen.
Designsamarbejde
Styrk samarbejde og koordinering i de tidlige faser og sørg for at alle udfordringer med bygbarhed er løst, inden byggeriet går i gang. Projektteams kan koordinere design, udføre visuelle granskninger, håndtere kollisioner og samle fagmodeller til fællesmodeller uden ekstra omkostninger til dyre licenser. Denne funktion styrker koordineringen af grænseflader, før modellen deles med resten af projektorganisationen.
Projektstyring
Bedre styring og dokumentation af ændringer er med til at øge den daglige effektivitet og reducere risici i projektet. Standardiserede processer gør det lettere at identificere årsagen til hvorfor ekstraarbejde er opstået og aftalesedler er indgået. Projektdeltagere kan hurtigt identificere afvigelser eller oprette tekniske forespørgsler – og de forskellige opgaver kan forbindes til hinanden for bedre synlighed.
Field Management
Én samlet platform muliggør samarbejde i realtid og adgang til projektinformation, 2D-tegninger og BIM-modeller på tværs af alle enheder og lokationer. Projektdeltagere kan oprette registreringer direkte fra mobile enheder, når de udfører tilsyn og kvalitetssikring på byggepladsen.
Kvalitetsstyring
Minimér fejl med digital kvalitetssikring og øg kvaliteten af dokumentation. Projektdeltagere kan håndtere tilsyn, kontroller, tjeklister, KS-planer, sikkerhedsrundering og meget mere med større effektivitet, og der kan opbygges et bibliotek af digitale formularer og tjeklister baseret på virksomhedens standarder og arbejdsmetoder.
Fejl- og mangelgennemgang
Styrk processen frem mod aflevering med intelligente workflows til registrering af fejl og mangler. Projektdeltagere kan lave fejl- og mangelgennemgange, registrere alle afvigelser og tildele opgaver til den ansvarlige entreprenør – alt i én arbejdsgang. Sørg for at byggeriet lever op til alle krav og at alle mangler er udbedret inden aflevering, så dyre forsinkelser undgås.
Interaktive dashboards og rapporter
Interaktive dashboards giver værdifuld indsigt i projektet. Projektdeltagere kan identificere opgaver eller andre kritiske forhold, som kan påvirke projektets design, tidsplan eller økonomi. De kan træffe datadrevne beslutninger baseret på projektdata i realtid, og samtidig få fuld sporbarhed, statusopdateringer og eksportere rapporter.
RIB Connex skaber værdi for
Bygherre
Bygherrer kan styre en portefølje af projekter effektivt og bæredygtigt med RIB Connex for at forbedre projektforløbet og reducere omkostningerne. Få fuld gennemsigtighed i alle projekter, få synlighed på hvert stadie i processen, udnyt data til at forbedre beslutningstagning og dokumentation, og gør det lettere for projektets aktører at samarbejde problemfrit.
Totalentreprenør
Totalentreprenører kan forbinde hele projektteamet på én samlet platform og samarbejde effektivt på ethvert byggeprojekt. RIB Connex sikrer klare grænseflader og struktureret koordinering fra kontoret til byggepladsen, som reducerer dårlig kommunikation, fejl og dyrt ekstraarbejde. Få et bedre projektforløb og sørg for, at projekterne forbliver på rette spor ved altid at arbejde ud fra de nyeste tegninger, modeller og dokumenter.
Underentreprenør
Få højere effektivitet, bedre kvalitet og øg din profitmargin med RIB Connex. Underentreprenører kan tilgå og arbejde effektivt med BIM-modeller, 2D-tegninger, projektkommunikation og registreringer på byggepladsen i realtid. Det hjælper underentreprenører med at minimere byggefejl og digital kvalitetssikring øger kvaliteten af dokumentation for det udførte arbejde.
Få mere info
Vi er med dig hele vejen
Vores mål er at forbedre din effektivitet og produktivitet gennem en række services, såsom implementering, support og løbende releases af vores produkter. Vi forstår vigtigheden af at møde deadlines og behovet for rettidig assistance. Vores dedikerede medarbejdere, som er erfarene brancheeksperter, sætter en ære i at tilbyde hurtig og effektiv support – spørg bare vores mange tilfredse brugere!





