Succeshistorier fra den virkelige verden: bæredygtige løsninger til byggebranchen

Odense Letbane

22. maj, 2023
4 minutter

Odense Kommune har en vision om at gå fra at være en stor dansk by, til at blive en dansk storby. Odense Letbane er en vigtig del af den udvikling og skal binde byen sammen. Odense Letbane bliver eldreven, meget støjsvag og skal skabe en moderne infrastruktur, som ventes at transportere ca. 34.000 passagerer hver dag. Første etape forventes færdig i 2020 og vil bestå af 26 stationer, fordelt over en strækning på 14,5 km. I forbindelse med opførelsen af Odense Letbane anvendes RIB’s løsninger, heriblandt RIB Udbud, til håndtering af de mange udbudsprocesser.

“Stor tilfredshed med RIB”

Det tog lidt tid, før RIB’s løsninger blev implementeret i arbejdet med opførelse af Odense Letbane, men nu er alle involverede tilknyttet RIB Udbud. ”Fra at ingen brugte værktøjerne, er primære brugere nu oplært, og de er meget tilfredse. Jo mere man lærer systemerne at kende, jo smartere og bedre bliver de”, fortæller Helle Marie Vestergaard, som er Document Controller i Odense Letbane P/S. Helle er ansvarlig for den overordnede struktur i værktøjerne, og står for oplæring i RIB’s løsninger af alle brugere koblet til projektet – og hendes rolle er desuden at være superbruger i RIB’s løsninger.

”Struktur er rigtigt vigtig, og når RIB’s løsninger anvendes korrekt, bidrager det i stor stil til en god struktur. Strukturen kan genanvendes fra ét udbud til det næste, og det er meget tidsbesparende. Jo mere man lærer systemerne at kende, jo smartere og bedre bliver de – og de bliver ved med at blive smartere.”

– Helle Marie Vestergaard, Odense Letbane

Genanvendelse af strukturen sparer tid

”Struktur er rigtigt vigtig, især ved så store udbud. Til vores to største projekter oprettede vi ét stort udbud i første runde, mens vi i anden runde valgte at oprette ét udbud pr. tilbudsgiver. Det skyldes forskudte frister og perioder for de enkelte bydende. Derfor skulle opsætningen, i form af afleveringskrav og mappestruktur, laves til hver enkelt byder, hvilket normalt vil være et kæmpe arbejde. I RIB Udbud er det muligt at kopiere strukturen fra ét udbud til et andet. Det tog faktisk ikke meget længere at opsætte ni udbud end ét. At kunne genbruge strukturen igen og igen i RIB Udbud er en af de store fordele i vores proces”, fortsætter Helle Marie Vestergaard.

God vejledning og support

Indtil nu er udbudsværktøjet blevet anvendt 15 gange med succes. Det forventes, at udbudsværktøjet skal anvendes 20-30 gange i alt. ”Vi har kørt store udbud med op til 1.000 dokumenter med mange forskellige filformater. Der har ikke været problemer med at uploade filer og alt har kørt smertefrit. Vi benytter os rigtigt meget af RIB’s support og konsulenter, som altid kan hjælpe med spørgsmål og vejledning – det er tidsbesparende og en stor læring for mig”, uddyber Helle Marie Vestergaard. Alle parter anvender RIB Udbud, mens RIB Projekt anvendes af rådgivere og bygherre på nuværende tidspunkt, og entreprenører løbende kobles på. I løbet af 2017 vil RIB Capture også komme i brug.

Seneste

NCC
28. december, 2023
4 minutter

Case Study Categories

Ebook

Ebook: Hvorfor er dokumenthåndtering afgørende for at opnå vellykkede byggeprojekter?