Ebook
De fleste byggeprojekter virker veldokumenterede, indtil du står i en situation, hvor der skal findes et konkret svar: Hvad var gældende hvornår? Hvem godkendte? Hvem modtog materialet? Og kan du overhovedet finde det hurtigt igen?
Det er her forskellen mellem “gemt” og “sikret” bliver tydelig. For datasikring handler ikke kun om at have filerne. Det handler om at have kontekst i form af struktur, historik og sporbarhed – og at kunne bevare det hele undervejs og efter projektets afslutning. Hvis man kun gemmer de vigtigste filer, men mister historik og sporbarhed, bliver materialet langt mindre værd – især når projektet er afsluttet, eller hvis der opstår uenighed. For så mangler du det dokumentationsgrundlag, der skal bruges til at afvise eller afklare tvivl.
I denne guide får du et overblik over, hvornår du bør vælge backup, hvornår en online kopi eller et online arkiv giver bedst mening – og hvordan du kan gøre datasikring til noget, der kører løbende og gerne automatisk, så du både sparer tid og mindsker risikoen for menneskelige fejl.
Er du bygherre eller projektejer, handler det ofte om at bevare overblik og dokumentation fra opstart til drift. Er du projektdeltager, handler det ofte om at sikre dig, hvis du mister adgang senere.

Sådan adskiller de tre løsninger sig fra hinanden:
Backup er relevant for både projektejere og projektdeltagere, når du vil have alt det materiale, som du har haft adgang til, udleveret som en komplet og struktureret pakke. Du får filer, versioner, historik og projektets struktur samlet ét sted, uafhængigt af fremtidig adgang til projektwebben. Backup kan laves løbende eller som en endelig udlevering ved afslutning. Formålet er at bevare dokumentationen med bevisværdi til fx garantisager, tvister eller interne arkivkrav.
Online kopi er relevant for både projektejere og projektdeltagere, når du vil have en løbende reference til projektets materiale, som viser præcis hvad du havde adgang til på kopieringstidspunktet. Kopierne kan sættes op til at laves automatisk fx i et specifikt interval eller ved udvalgte milepæle/faseskift og gør det let at slå op i gældende versioner, se ændringer over tid og dokumentere, hvem der gjorde hvad og hvornår – uden manuelle downloads.
Online arkiv er primært en løsning til projektejere, der skal bevare projektets dokumentation som en vedvarende, online reference efter afslutningen. Arkivet afspejler projektets oprindelige struktur og gør det muligt hurtigt at finde dokumentation, følge historik og forstå forløbet – uden at være afhængig af lokale backups eller manuelt gemt data. Det er særligt relevant, når dokumentationen skal bruges i drift, vedligehold eller 1- og 5-års gennemgang.

At vælge mellem backup, online kopi og online arkiv handler i sidste ende om, hvordan og hvornår du skal bruge dokumentationen. Brug guiden her som en praktisk måde til at finde den løsning, der passer til din rolle og dit behov.
Skal dokumentationen bruges aktivt efter projektet?
Vælg online kopi eller arkiv, så dokumentationen er gemt i samme system og struktur, som du kender det. Det vil gøre det nemt at tilgå og dele materiale med andre ved behov.
Skal du kunne bevise “hvad var gældende hvornår”?
Vælg backup, så din dokumentation er uafhængig af adgang til en platform. Du kan også sikre dig ekstra ved at have en online kopi eller arkiv frem til 1- eller 5-års gennemgangen.
Er der interne krav til opbevaring?
Alt efter hvilke krav der er til opbevaring, kan alle tre løsninger være en mulighed. Oftest vil der i sidste ende være behov for en backup, så din dokumentation af uafhængig af adgangen til en ekstern digital løsning.
Har du brug for faste “øjebliksbilleder” ved milepæle?
Vælg online kopi, så du automatisk sikrer din data ved faseskift og milepæle. Er du projektejer er du allerede sikret, gennem din digitale løsning.
Er der risiko for ændret adgang?
Vælg online kopi, der automatisk sikrer din data undervejs. Er du projektejer, bør du ikke være bekymret for at din adgang ændrer sig, da du i sidste ende ejer adgangen, men sørg for at sikre din data med en backup, hvis du vælger at lukke adgangen ned.
En tommelfingerregel:
Backup → når du skal have alt ud til eget arkiv og sikre dokumentation på lang sigt.
Online kopi → når du skal sikre din dokumentation undervejs uden manuelt arbejde.
Online arkiv → når du som projektejer skal bevare materialet online efter afslutningen.
Mange projekter ender i en situation, hvor man ved afslutning forsøger at samle det hele, og det er både svært og går ofte galt. Derfor giver det mening at tænke datasikring ind som en løbende proces – og god vane – eller endnu bedre, som noget, der er sat op til at ske automatisk – fx ved faseovergange eller i faste intervaller, afhængigt af projektets størrelse og risiko. Her spiller den digitale løsning en vigtig rolle: Understøtter platformen, at data håndteres sikkert undervejs? Kan den automatisk bevare historik og sporbarhed, så dokumentationen er intakt, når du får brug for den – uanset om du er projektejer eller projektdeltager?
Når datasikring håndteres løbende gennem projektet, bliver både afslutning og efterfølgende arbejde markant lettere, fordi du allerede har et komplet grundlag at arbejde videre med.
Vil du hurtigt se, hvor dit projekt kan være sårbart? Vi har lavet en tjekliste med 40+ punkter til datasikkerhed i byggeprojekter, der hjælper dig med at gennemgå:
Med RIB Projekt får du en cloud‑baseret platform til håndtering af projektdata – med versionshistorik, detaljeret adgangsstyring og fuld sporbarhed. Det gør det nemt at dokumentere, hvem der har tilgået og ændret filer, hvornår, og hvilken version der var gældende på et bestemt tidspunkt. Versionssæt gør det samtidig enkelt at samle milepæle som øjebliksbilleder, så overblik og bevisværdi bevares, også når mange er involveret.
RIB Projekt understøtter både online kopi, online arkiv og digitale backups.
Online kopi kan sættes op til at køre automatisk (løbende eller på bestemte tidspunkter), så du bevarer en tilgængelig reference til alt det materiale, du havde adgang til på kopieringstidspunktet. Det er relevant for projektdeltagere såvel som projektejer, når der er behov for løbende dokumentation uden manuelle downloads.
Backup er en samlet udlevering af de data, du havde adgang til i projektet – inklusive struktur, versioner og historik – pakket til eget arkiv. Det er relevant for alle roller, når dokumentationen skal kunne gemmes, genfindes og bruges senere (fx drift, garanti, tilsyn, tvister eller interne arkivkrav).
Hvis du er projektejer/bygherre, kan du derudover vælge et online arkiv som en vedvarende reference efter projektets afslutning, så data og historik fortsat er tilgængelig i en struktur, du kender.
Vil du høre mere om, hvordan RIB Projekt kan styrke dokumentationen i dit næste projekt?
→ Guide til bygherre: Sikring af projektdata
Fra opstart til drift – overblik, sporbarhed og struktur.
→ Guide til projektdeltager: Dokumentation og adgang
Når du ikke ejer projektet – sådan sikrer du dine leverancer og dokumentation.
→ Cybersikkerhed i byggeriet
De vigtigste risici, krav og indsatser du skal kende.
Ebook
En god udbudsproces skaber et stærkt fundament for hele byggeprojektet. Det er her kravene fastlægges, materialet samles, og grundlaget for…
Aflevering af drift- og vedligeholdelsesdata kan være en kompleks og udfordrende proces i mange byggeprojekter. I dag handler digital aflevering…
Som projektdeltager – uanset om du er rådgiver, entreprenør eller har en anden faglig rolle – arbejder du ofte i…